Vigtigheden af Vitamin B12


Vitamin B12 (også kaldet cobalamin) er ét af de mest hyppigt omtalte emner i diskussioner omkring ernæring, især blandt det stigende antal danskere, der skifter henimod en vegetarisk eller vegansk diæt. 

Vitamin B12 - som er essentielt for konverteringen af protein til energi, hjernens og nervesystemets opretholdelse, DNA syntesen og formationen af røde blodlegemer foruden andre vitale funktioner i kroppen - er nemlig stærkt underrepræseneret i en diæt, der primært baserer sig på planter. Det skyldes at naturligt Vitamin B12 næsten udelukkende findes i animalske fødevarer. 

HVOR KOMMER VITAMIN B12 FRA?

Vitamin B12 kommer fra anaerobe bakterier - bakterier, der ikke kræver ilt for at overleve - via en fermenteringsproces i tarmene. Dyr optager disse bakterier gennem deres føde og bakterierne forbliver intakte i mavetarmkanalen.

HVILKE FØDEVARER INDEHOLDER NATURLIGT VITAMIN B12?

Animalske fødevarekilder såsom mælk, æg og kød (i varierende mængder) indeholder Vitamin B12.
Der findes enkelte planter som indeholder Vitamin B12, men disse er mestendels B12-analoger eller med andre ord 'falske vitaminer'. De er ikke bioaktive og yder derved ikke nogen egentlig effekt (i værste fald blokerer de cellernes B12-receptorer, så de rigtige vitaminer ikke kan komme til). Det er et komplekst og omdiskuteret emne, men den eneste sikre plantekilde som videnskaben kan enes om er naturlig chlorella (alge).

Insekter derimod indeholder Vitamin B12 på et helt andet plan! De fårekyllinger Syngja anvender indeholder omtrent 12x mere Vitamin B12 end oksekød & laks, 20x mere end æg, 50x mere end svin & mælk og 100x mere end kylling. Af samme årsag opnår man et betragteligt indhold af sin anbefalede daglige dosis (10% RDI/100mL) ved at drikke vores shots - også selvom vi kun beriger produkterne med 1% fårekylling. 

P.S. der findes heldigvis IKKE noget der hedder B12 overdosis! 

HVAD HVIS MAN ER VEGANER?

I bogen Healing with Whole Foods beskriver amerikanske Paul Pitchford hvordan veganske kulturer historisk set har fået deres Vitamin B12 ved at indtage delvise mængder af insekter skjult i planterne. Det stemmer meget godt overens med de overslag, der viser at vi alle spiser ca. 1kg insekter årligt - uden at vide det. Der er desuden teorier, der anslår at asiatiske kulturer er langt mere eksponerede for insekter i deres fødevarer, og derved også nyder et styrket optag af B12. Men med de mængder af pesticider og industrielle renselsesprocesser vi anvender i Vestens fødevareindustri i dag, er den naturligt beskrivende effekt blevet nedsat og man må oftest forlade sig på vitaminpiller og kosttilskud i stedet.

SYNTETISK VS. NATURLIG VITAMIN B12? 

I dag får de fleste vegetarer og veganerne deres Vitamin B12 fra vitaminpiller. Vitaminpiller og kosttilskud er en god mulighed for at kompensere for kroppens mangler, men kan aldrig helt veje op for den ægte vare i en sund og naturlig kost. Det relaterer sig hovedsageligt til de komplekse biologiske strukturer i vitaminerne, som letter optaget og udnyttelsen af vitaminet i kroppen. Det gør sig især gældende for Vitamin B12, som kemisk set er det største og mest strukturelt kompliceret vitamin. 

Vitamin B12 kemisk struktur

BUGS'N SHOT - ET NATURLIGT ENERGIBOOST

Ved at tilbyde en drik, der indeholder naturligt Vitamin B12 er BUGS'N SHOT noget ganske unikt - fordi vi rent ud sagt tilsætter 'animalsk protein' i et produkt, der i sagens natur består af frugt og grønt (en juice beriget med kylling eller okse er vi ihvertfald ikke stødt på endnu)! Netop derfor kan vi belønne kroppen med naturligt Vitamin B12, når du har lyst til noget læskende koldt og forfriskende. I samspil med de andre aktive ingredienser i bl.a. ingefær, chili, havtorn og spinat booster vi sundheden og promoverer vitaliteten.

Naturen ved bare bedre!